At blive slået med ord
Det at let at tale, ikke? Jeg vil gerne argumentere for, at det er det ikke. Jo da, ubevidst mundgejl og at tale uden at tænke – det er rigtig let. Det samme gør sig gældende, når vi skriver. Hvis du ikke tror på denne påstand, så tag lige på en lille rundtur i kommentarsporet på diverse hjemmeside, du vælger selv om det skal være Instagram, Facebook, YouTube, Twitch eller dit eget yndlings sociale medie. Uanset hvor du bevæger dig hen online, så vil du se ubevidst mundgejl og vrøvl i fuld udfoldelse. Det er alle vegne. Tænk på hadefuld tale, tænk på online forfølgelse eller tænk på den generelle rigtig hårde tone, der er på nettet. Måske har du selv nogle erfaringer? Artiklen her tager udgangspunkt i spilverdenen, men det er bare ét eksempel blandt mange på, hvordan sproget online mildest talt er uhensigtsmæssigt. I spilverdenen kalder vi ovenstående fænomen for flaming. Det er slang, vi bruger for at bløde det hele lidt op. Nu er det pludselig ikke så slemt. Det samme har vi gjort, når en spiller bliver fyret fra et Esportshold – her kalder vi det at blive bænket. Hvorfor gør vi det her? Hvorfor kalder vi det noget andet, end det det reelt er? Fordi vi på den måde undgår at føle alle de dårlige følelser, ovenstående giver. Det samme sker, når vi kalder hadefuld tale noget andet det, det er. Fordi vi undgår at føle skyld og dårlig samvittighed, når pludselig selv er en deltager i pøblen, der taler virkelig grimt. Eller når vi står som passiv tilskuer til det eller læser passivt hen over det i kommentartråden uden at gøre noget for at stoppe det. Den dårlige opførsel kan du finde alle steder på Internettet, og vi hører ofte eksempler fra kvindelige influencere og streamere. Men det er ikke kun noget, som kvinder udsættes for. Det sammen sker også for mænd online. Når vi ser noget på en skærm, har vi en tendens til at glemme, at det er et rigtigt menneske, vi kigger på. Det er ikke en film, men en person vi interagerer med, som er der for at underholde. De har følelser, præcis ligesom dig. Enten glemmer vi det, når vi går online. Eller også er vi bare ligeglade, hvilket faktisk er værre. Vi glemmer, fordi det er praktisk for os at glemme, at det er rigtige mennesker, vi kommunikerer med, og at alt det negative vi skriver, faktisk påvirker disse mennesker. Du kan ikke komme fysisk til skade på grund af ord, men ord påvirker vores psyke. Hvordan og hvor hurtigt ordene påvirker er individuelt, men i de værste tilfælde fører det til, at modtageren gør skade på sig selv. En af de påvirkede er Joel ”emilio” Mako, som jeg kom i kontakt med for et par måneder siden. I denne artikel, vil jeg bruge noget af det, vi talte om som adfærdseksempler, og gå på opdagelse i, hvor det især sker online. Jeg vil også bruge eksemplerne på til beskrive, hvad vi kan gøre, når vi selv støder på det. Artiklen handler om Internettets lange hukommelse, dårligt og uhensigtsmæssigt sprogbrug, dårlig opførsel, det biologiske grundlag for, hvorfor det sker, og hvad vi kan gøre ved det.
Ordets biologi
Vores sprog har eksisteret i tusindvis af år. Kommunikation endnu længere. Det er ikke kun mennesket, der kommunikerer – hvilket nok ikke kommer som en overraskelse. Kommunikation og er sprog er udviklet af én eneste årsag:
Effektiv kommunikation giver en massivt forøget chance for at gruppen, og dermed det enkelte menneske overlever.
Kommunikationen og sproget gjorde det lettere at jage og derved skaffe føde. Det hjalp også med at identificere venner fra fjender. Derudover muliggjorde sproget, at vi nemmere kunne fortælle om gode jagtsteder og bærbuske var. Det blev muligt at informere om, hvor de farlige dyr og andre stammer befandt sig. Sproget gjorde det muligt at skille os fra dem. Dermed blev det nemmere for vores hjerne at lægge ting i mentale kasser, ven / fjende eller rigtigt / forkert. Som de mest primitive kommunikationsformer udviklede sig, gjorde vores dramatiske sans det samme. Derfor har vi mennesker en nedarvet forkærlighed for det dramatiske, der kan være både spændende og sjovt. Du kan finde tryghed i sproget, men det kan også bruges til at holde andre udenfor. Ord kan være skadende eller trøstende og alt muligt andet. Sproget er uendeligt mere komplekst, end det er muligt for mig at beskrive her, men det er vigtigt at kende den biologiske baggrund for sproget, så du samtidig kan vide det her: hvis vores biologi ikke holdes i skak, risikerer vi, at det hurtigt løber løbsk og kan blive rigtig grimt. Det er netop det sidste, vi ser online. Det, jeg her nævner, skal ikke ses som en undskyldning for dårlig opførsel. Men det er samtidig vigtigt at vide, at når det kommer til mennesket og vores grundbiologien, så er det eneste vores biologi er interesseret i at overleve så optimalt som muligt. Hvis det så betyder, at jeg er nødt til at slå mig sammen med de værste bøller eller stå og kigge stille på uden at sige noget, så gør jeg det. Den gode nyhed er, at
vi er formet af vores biologi, men vi er ikke slaver af den. Hvis vi formår at tage ansvar for os selv, er det muligt at udvikle social acceptabel opførsel.
Når dårlig social arv eller ritualer skrider
”emilio” er en af mange, der er blevet mobbet online. Han fortalte mig, at han havde det svært i perioden omkring 2013 til 2014. Hans forældre blev skilt i 2010, og han mistede venner. Dengang håndterede han det ved at flygte ind i en verden af stoffer. ”Stofferne fik mig til at glemme, hvem jeg var og gjorde, at jeg fik svært ved at tænke klart.” Han var en talentfuld fodboldspiller dengang, men fordi, som han selv siger, var doven, begyndte han at spille Counterstrike i stedet. Han fandt hurtigt ud af, at han var god til det. Netop dovenskaben gjorde, at han på et tidspunkt besluttede sig for at hente den første og bedste cheat software ned. Han fortalte mig, at han udelukkende brugte den til casual kampe, men han er samtidig også udmærket klar over, at det var snyd. Han fortæller mig, at han gjorde det for, at han kunne have det lidt sjovt. Han havde slet ikke øje for, hvad det kunne have af konsekvenser, da han, som han siger, aldrig havde i sinde at bruge snydesoftwaren for at tjene penge eller bruge i pro-kampe. Valve’s (spillets udvikler) automatiske anti-cheat software opdagede ham kort efter, og han blev derefter udelukket fra professionel Counterstrike. Han har været permanent udelukket lige siden. Ovenstående er første del af historien. Næste del følger: lige siden han blev udelukket, har han, ifølge ”emilio” selv, været offer for kontinuerlig mobning og forfølgelse online. Han fortalte mig, at det meste af hans chat på hans stream er permanent udelukket. Alligevel laver folk nye konti for at kunne fortsætte mobningen. Hvad han har svært ved at forstå er, hvorfor folk bliver ved med at forfølge ham for noget, han gjorde for så mange år siden. Som hans selv siger det: ”Jeg havde det svært dengang. Jeg er ikke den samme person længere, og alligevel synes andre, at jeg stadig skal kaldes en snyder og løgnhals.” For ham virker det som om, at dem, der forfølger ham, ikke ønsker at glemme en periode af hans liv, som han selv har rigtig svært ved at huske. Det spørgsmål, han bliver ved med at stille sig selv er det her: Hvorfor ønsker man ikke at tilgive ham? Hvordan kan det være, at nogle af dem, der er pro’er i dag og har snydt tidligere i deres liv, går fri?
Hvorfor hører vi flere og flere historier som ”emilio”s?
Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der sætter den enkelte i gang og skaber den slags opførsel. Men det er vigtigt at forstå, at vores biologi så absolut tillader det. Det er ret primitivt, og der kan være mange grunde til, at det sker online. En del af det, har med det at gøre, som Henrik Tingleff i sin bog, ”Når flokdyret fejler”, kalder flertals misforståelse kombineret med ansvarsdiffusion. Vores biologi gør det muligt at gå med gruppen, selvom vi ikke nødvendigvis er enig i det, der sker. Hvis der så samtidig er nogle synlige, ledende figurer, der går forrest i mobberierne, så bliver det endnu sværere at sige fra på andres vegne. Grundlaget til, at vi taler grimt, lader andre gøre det, findes altså i vores biologi. Derfor betyder det rigtig meget, hvordan vi er blevet talt til og til stadighed bliver talt til af de voksne omkring os. Det er som forælder absolut ikke nok at påpege, at der er typer af sprog, man ikke vil acceptere. Man er simpelthen nødt til at gå forrest med et godt eksempel. Desværre er der mange, der ikke er specielt gode rollemodeller. Derudover har vi nærmest en stilletiende accept af, at det er okay at tale grimt online. Lige netop det har spor tilbage til begyndelsen af vores onlineliv for nogle årtier siden. Tilbage i 90’erne da internetadgang begyndte at blive mere almindeligt, blev ritualet for vores onlinesprog også grundlagt. Spillene kom også online, og inden vi havde set os om, havde vi ingame voice chat og online forummer. I lang tid var intet af dette modereret – og mange steder var det unge mennesker, der kommunikerede. Unge mennesker hvis sociale færdigheder ikke var fuldt udviklet på det tidspunkt. Her er er det vigtigt at huske, at den mandlige hjerne f.eks. først er fuldt udviklet, når de runder 25 år. I skolerne var der voksne til at overvåge og moderere sprogbrug og opførsel, men der var intet online. Spil har en tendens til at sætte følelser i gang, og det har de især, når det er et konkurrenceelement i dem. Stærkest af de følelser er vreden. Og når først vreden kommer i spil, så er der ikke adgang til rationelle tanker, adfærd og sprog. Over tid har de fleste øvet sig på at tale grimt online. Helt uden at tænke over de følelsesmæssige konsekvenser det måtte have for andre. Hvis du taler grimt til andre i skolegården, kan du næsten være sikker på at få tæsk. Hvis du gør det samme online, er der ingen umiddelbare konsekvenser. Det er netop den måde nye ritualer opstår på. Når nok mennesker opfører sig eller taler på en bestemt måde, begynder resten at følge trop – bare for at passe ind i flokken. Den helt ubevidste rationalisering der sker er: hvis jeg ikke taler som de fleste andre, vil jeg være udenfor. Hvis jeg er udenfor, så risikerer jeg, at det er mig, der står for skud næste gang. Vores biologi vil hellere have, at vi er en del af et dårligt pseudofællesskab end at risikere at være udenfor. Det er så stærkt, det, at være en del af flokken, lever i os. På trods af at vi ved det er forkert, så er det sikrere at være sammen med den store flok.
Vi er grunden til, det er blev et sådan. Vi kan også ændre det.
Alt det, der går forud i denne artikel, er den dårlige nyhed, og mennesker som ’emilio’ må leve med de følelsesmæssige konsekvenser, det har. Han fortryder alt, det han gjorde dengang. Han har fået sin straf, men af en eller anden grund, lader onlinefællesskabet ham ikke glemme. Når nogen udenfor onlinelivet træder udenfor normer og regler, så er der en konsekvens eller en straf. Når du har udstået denne, så får nu muligheden for at starte på en frisk. Det er sjældent, vi oplever det online, og for en mand som ’emilio’ er konsekvensen blandt andet:
følelsesmæssig traumatisering, en næsten permanent tristhed (på grænsen til depression), forkerthedsfølelse, en følelse af at være misforstået og en følelse af distance til andre mennesker.
Alle er tegn på depression, og i de yderste konsekvenser, kan det lede til selvskade. Der er ”emilio” ikke, men han fortalte mig, at tanken dukker op ind imellem. Som han selv udtrykker det: ”Jeg er villig til at gøre stort set alt, hvis bare det ville få den konstante forfølgelse til at stoppe.” Okay, er du klar til den gode nyhed?
Det uhensigtsmæssige sprog, vi benytter os af online, er vores alles ansvar. Men det er også os, der kan ændre det.
Det første skridt på vejen til ændring er viden om, hvorfor det kan lade sig gøre, og om konsekvenserne det kan have. Det næste skridt er, at alle tager ansvar for sig selv, når de kommunikerer online. Forandringen starter med dig.
- Tænk over hvordan du taler.
- Tænk over, hvad du vil sige, før du siger det.
- Hvis du kommer til at tale uhensigtsmæssigt, og det kommer du sikkert til, sig undskyld.
- Hvis du deltager i en diskussion: undlad at gå efter at få nogen over på din side, eller ”vinde” diskussionen. Vær respektfuld overfor andre og respekter, at de kan have et andet synspunkt end dit. Vær okay med, at vi ikke behøver at være enige om alting.
Vi er 8.000.000.000 mennesker i verden, hvilket giver os 8.000.000.000 forskellige virkeligheder. Vær respektfuld, kommuniker din mening i neutrale vendinger og tag altid udgangspunkt i dig selv. Peg fingeren indad (tag ansvar for dine synspunkter) i stedet for at pege på andre (flugt fra ansvar) Et eksempel på det sidstnævnte kan være: det er altid andres skyld – ikke min egen. Sproget er et stort emne, som jeg kommer til at dække på mange måder i det kommende års tid. Nu ved du måske lidt mere. Brug det hvis du har mod på det. Det kræver faktisk mod at forsøge at ændre den måde, vi taler på. Når du lærer at tale meningsfuldt til dig selv og om dig selv, så bliver det nemmere at gøre det samme til og om andre mennesker. Jeg ved af egen erfaring, at det ikke er nemt – men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg vil slutte af med at sige tak til ”emilio” for, at han rakte ud og var villig til at fortælle sin historie. Han streamer næsten CS:GO på daglig basis på hans Twitch-kanal. Hvis du vil følge ham på de sociale medier, kan du blandt andet følge ham på Twitter. Jeg ved, at han ser frem til at se dig begge steder. Husk:
Hvis du ikke kan finde på noget pænt at sige til dig selv eller ændre – hold din mund.
Og
Tal pænt og så taler verden pænt til dig.
Hvis du har det svært og går med selvmordstanker, så kan Livslinien hjælpe dig. Hvis du gøre vil have hjælp til forandringer i dig liv – så kan jeg hjælpe dig.
Det at let at tale, ikke? Jeg vil gerne argumentere for, at det er det ikke. Jo da, ubevidst mundgejl og at tale uden at tænke – det er rigtig let. Det samme gør sig gældende, når vi skriver. Hvis du ikke tror på denne påstand, så tag lige på en lille rundtur i kommentarsporet på diverse hjemmeside, du vælger selv om det skal være Instagram, Facebook, YouTube, Twitch eller dit eget yndlings sociale medie. Uanset hvor du bevæger dig hen online, så vil du se ubevidst mundgejl og vrøvl i fuld udfoldelse. Det er alle vegne. Tænk på hadefuld tale, tænk på online forfølgelse eller tænk på den generelle rigtig hårde tone, der er på nettet. Måske har du selv nogle erfaringer?
Artiklen her tager udgangspunkt i spilverdenen, men det er bare ét eksempel blandt mange på, hvordan sproget online mildest talt er uhensigtsmæssigt. I spilverdenen kalder vi ovenstående fænomen for flaming. Det er slang, vi bruger for at bløde det hele lidt op. Nu er det pludselig ikke så slemt.
Det samme har vi gjort, når en spiller bliver fyret fra et Esportshold – her kalder vi det at blive bænket. Hvorfor gør vi det her? Hvorfor kalder vi det noget andet, end det det reelt er? Fordi vi på den måde undgår at føle alle de dårlige følelser, ovenstående giver.
Det samme sker, når vi kalder hadefuld tale noget andet end det, det er. Fordi vi undgår at føle skyld og dårlig samvittighed, når vi pludselig selv er en deltager i pøblen, der taler virkelig grimt. Eller når vi står som passiv tilskuer til det eller læser passivt hen over det i kommentartråden uden at gøre noget for at stoppe det.
Den dårlige opførsel kan du finde alle steder på Internettet, og vi hører ofte eksempler fra kvindelige influencere og streamere. Men det er ikke kun noget, som kvinder udsættes for. Det samme sker også for mænd online. Når vi ser noget på en skærm, har vi en tendens til at glemme, at det er et rigtigt menneske, vi kigger på. Det er ikke en film, men en person vi interagerer med, som er der for at underholde. De har følelser, præcis ligesom dig. Enten glemmer vi det, når vi går online, eller også er vi bare ligeglade, hvilket faktisk er værre.
Vi glemmer, fordi det er praktisk for os at glemme, at det er rigtige mennesker, vi kommunikerer med, og at alt det negative vi skriver, faktisk påvirker disse mennesker. Du kan ikke komme fysisk til skade på grund af ord, men ord påvirker vores psyke. Hvordan, og hvor hurtigt ordene påvirker er individuelt, men i de værste tilfælde fører det til, at modtageren gør skade på sig selv.
En af de påvirkede er Joel ”emilio” Mako, som jeg kom i kontakt med for et par måneder siden. I denne artikel, vil jeg bruge noget af det, vi talte om som adfærdseksempler, og gå på opdagelse i, hvor det især sker online. Jeg vil også bruge eksemplerne til beskrive, hvad vi kan gøre, når vi selv støder på det.
Artiklen handler om Internettets lange hukommelse, dårligt og uhensigtsmæssigt sprogbrug, dårlig opførsel, det biologiske grundlag for, hvorfor det sker, og hvad vi kan gøre ved det.
Ordets biologi
Vores sprog har eksisteret i tusindvis af år. Kommunikation endnu længere. Det er ikke kun mennesket, der kommunikerer – hvilket nok ikke kommer som en overraskelse. Kommunikation og sprog er udviklet af én eneste årsag:
Effektiv kommunikation giver en massivt forøget chance for at gruppen, og dermed det enkelte menneske overlever.
Kommunikationen og sproget gjorde det lettere at jage og derved skaffe føde. Det hjalp også med at identificere venner fra fjender. Derudover muliggjorde sproget, at vi nemmere kunne fortælle om gode jagtsteder og bærbuske var. Det blev muligt at informere om, hvor de farlige dyr og andre stammer befandt sig. Sproget gjorde det muligt at skille os fra dem. Dermed blev det nemmere for vores hjerne at lægge ting i mentale kasser, ven / fjende eller rigtigt / forkert.
Som de mest primitive kommunikationsformer udviklede sig, gjorde vores dramatiske sans det samme. Derfor har vi mennesker en nedarvet forkærlighed for det dramatiske, der kan være både spændende og sjovt.
Du kan finde tryghed i sproget, men det kan også bruges til at holde andre udenfor. Ord kan være skadende eller trøstende og alt muligt andet.
Sproget er uendeligt mere komplekst, end det er muligt for mig at beskrive her, men det er vigtigt at kende den biologiske baggrund for sproget, så du samtidig kan vide det her: hvis vores biologi ikke holdes i skak, risikerer vi, at det hurtigt løber løbsk og kan blive rigtig grimt.
Det er netop det sidste, vi ser online. Det, jeg her nævner, skal ikke ses som en undskyldning for dårlig opførsel. Men det er samtidig vigtigt at vide, at når det kommer til mennesket og vores grundbiologi, så er det eneste vores biologi er interesseret i at overleve så optimalt som muligt. Hvis det så betyder, at jeg er nødt til at slå mig sammen med de værste bøller eller stå og kigge stille på uden at sige noget, så gør jeg det. Den gode nyhed er, at:
Vi er formet af vores biologi, men vi er ikke slaver af den. Hvis vi formår at tage ansvar for os selv, er det muligt at udvikle social acceptabel opførsel.
Når dårlig social arv eller ritualer skrider
”emilio” er en af mange, der er blevet mobbet online. Han fortalte mig, at han havde det svært i perioden omkring 2013 til 2014. Hans forældre blev skilt i 2010, og han mistede venner. Dengang håndterede han det ved at flygte ind i en verden af stoffer. ”Stofferne fik mig til at glemme, hvem jeg var og gjorde, at jeg fik svært ved at tænke klart.”
Han var en talentfuld fodboldspiller dengang, men fordi, som han selv siger, var doven, begyndte han at spille Counter-Strike i stedet. Han fandt hurtigt ud af, at han var god til det. Netop dovenskaben gjorde, at han på et tidspunkt besluttede sig for at hente den første og bedste cheat software ned. Han fortalte mig, at han udelukkende brugte den til casual kampe, men han er samtidig også udmærket klar over, at det var snyd. Han fortæller mig, at han gjorde det for, at han kunne have det lidt sjovt. Han havde slet ikke øje for, hvad det kunne have af konsekvenser, da han, som han siger, aldrig havde i sinde at bruge snydesoftwaren for at tjene penge eller bruge i pro-kampe.
Valve’s (spillets udvikler) automatiske anti-cheat software opdagede ham kort efter, og han blev derefter udelukket fra professionel Counter-Strike. Han har været permanent udelukket lige siden.
Ovenstående er første del af historien. Næste del følger: lige siden han blev udelukket, har han, ifølge ”emilio” selv, været offer for kontinuerlig mobning og forfølgelse online. Han fortalte mig, at det meste af hans chat på hans stream er permanent udelukket. Alligevel laver folk nye konti for at kunne fortsætte mobningen. Hvad han har svært ved at forstå er, hvorfor folk bliver ved med at forfølge ham for noget, han gjorde for så mange år siden. Som hans selv siger det: ”Jeg havde det svært dengang. Jeg er ikke den samme person længere, og alligevel synes andre, at jeg stadig skal kaldes en snyder og løgnhals.”
For ham virker det som om, at dem, der forfølger ham, ikke ønsker at glemme en periode af hans liv, som han selv har rigtig svært ved at huske.
Det spørgsmål, han bliver ved med at stille sig selv er det her: Hvorfor ønsker man ikke at tilgive ham? Hvordan kan det være, at nogle af dem, der er pro’er i dag og har snydt tidligere i deres liv, går fri?
Hvorfor hører vi flere og flere historier som ”emilio”s?
Jeg skal ikke kunne udtale mig om, hvad der sætter den enkelte i gang og skaber den slags opførsel. Men det er vigtigt at forstå, at vores biologi så absolut tillader det. Det er ret primitivt, og der kan være mange grunde til, at det sker online. En del af det, har at gøre med det, som Henrik Tingleff i sin bog, ”Når flokdyret fejler”, kalder flertals misforståelse kombineret med ansvarsdiffusion. Vores biologi gør det muligt at gå med gruppen, selvom vi ikke nødvendigvis er enig i det, der sker. Hvis der så samtidig er nogle synlige, ledende figurer, der går forrest i mobberierne, så bliver det endnu sværere at sige fra på andres vegne.
Grundlaget for, at vi taler grimt eller lader andre gøre det, findes altså i vores biologi. Derfor betyder det rigtig meget, hvordan vi er blevet talt til og til stadighed bliver talt til af de voksne omkring os. Det er som forælder absolut ikke nok at påpege, at der er typer af sprog, man ikke vil acceptere. Man er simpelthen nødt til at gå forrest med et godt eksempel. Desværre er der mange, der ikke er specielt gode rollemodeller. Derudover har vi nærmest en stilletiende accept af, at det er okay at tale grimt online.
Lige netop det, har spor tilbage til begyndelsen af vores onlineliv for nogle årtier siden. Tilbage i 90’erne da internetadgang begyndte at blive mere almindeligt, blev ritualet for vores onlinesprog også grundlagt. Spillene kom også online, og inden vi havde set os om, havde vi ingame voice chat og online forummer. I lang tid var intet af dette modereret – og mange steder var det unge mennesker, der kommunikerede. Unge mennesker, hvis sociale færdigheder ikke var fuldt udviklet på det tidspunkt. Her er er det vigtigt at huske, at den mandlige hjerne f.eks. først er fuldt udviklet, når de runder 25 år.
I skolerne var der voksne til at overvåge og moderere sprogbrug og opførsel, men der var intet online. Spil har en tendens til at sætte følelser i gang, og det har de især, når det er et konkurrenceelement i dem. Stærkest af de følelser er vreden. Og når først vreden kommer i spil, så er der ikke adgang til rationelle tanker, adfærd og sprog.
Over tid har de fleste øvet sig på at tale grimt online. Helt uden at tænke over de følelsesmæssige konsekvenser det måtte have for andre. Hvis du taler grimt til andre i skolegården, kan du næsten være sikker på at få tæsk. Hvis du gør det samme online, er der ingen umiddelbare konsekvenser. Det er netop den måde nye ritualer opstår på. Når nok mennesker opfører sig eller taler på en bestemt måde, begynder resten at følge trop – bare for at passe ind i flokken. Den helt ubevidste rationalisering der sker er: hvis jeg ikke taler som de fleste andre, vil jeg være udenfor. Hvis jeg er udenfor, så risikerer jeg, at det er mig, der står for skud næste gang.
Vores biologi vil hellere have, at vi er en del af et dårligt pseudofællesskab end at risikere at være udenfor. Så meget ønsker vi at høre til flokken. På trods af at vi ved det er forkert, så er det sikrere at være sammen med den store flok.
Vi er grunden til, det er blev et sådan. Vi kan også ændre det
Alt det, der går forud i denne artikel, er den dårlige nyhed, og mennesker som ’emilio’ må leve med de følelsesmæssige konsekvenser, det har. Han fortryder alt, det han gjorde dengang. Han har fået sin straf, men af en eller anden grund, lader onlinefællesskabet ham ikke glemme. Når nogen udenfor onlinelivet træder udenfor normer og regler, så er der en konsekvens eller en straf. Når du har udstået denne, så får nu muligheden for at starte på en frisk. Det er sjældent, vi oplever det online, og for en mand som ’emilio’ er konsekvensen blandt andet:
følelsesmæssig traumatisering, en næsten permanent tristhed (på grænsen til depression), forkerthedsfølelse, en følelse af at være misforstået og en følelse af distance til andre mennesker.
Alle er tegn på depression, og i de yderste konsekvenser, kan det lede til selvskade. Der er ”emilio” ikke, men han fortalte mig, at tanken dukker op ind imellem. Som han selv udtrykker det: ”Jeg er villig til at gøre stort set alt, hvis bare det ville få den konstante forfølgelse til at stoppe.”
Okay, er du klar til den gode nyhed?
Det uhensigtsmæssige sprog, vi benytter os af online, er vores alles ansvar. Men det er også os, der kan ændre det.
Det første skridt på vejen til ændring er viden om, hvorfor det kan lade sig gøre, og om konsekvenserne det kan have. Det næste skridt er, at alle tager ansvar for sig selv, når de kommunikerer online. Forandringen starter med dig.
- Tænk over hvordan du taler.
- Tænk over, hvad du vil sige, før du siger det.
- Hvis du kommer til at tale uhensigtsmæssigt, og det kommer du sikkert til, så sig undskyld.
- Hvis du deltager i en diskussion: undlad at gå efter at få nogen over på din side, eller ”vinde” diskussionen. Vær respektfuld overfor andre og respekter, at de kan have et andet synspunkt end dit. Vær okay med, at vi ikke behøver at være enige om alting.
Vi er 8.000.000.000 mennesker i verden, hvilket giver os 8.000.000.000 forskellige virkeligheder. Vær respektfuld, kommuniker din mening i neutrale vendinger og tag altid udgangspunkt i dig selv. Peg fingeren indad (tag ansvar for dine synspunkter) i stedet for at pege på andre (flugt fra ansvar) Et eksempel på det sidstnævnte kan være: det er altid andres skyld – ikke min egen.
Sproget er et stort emne, som jeg kommer til at dække på mange måder i det kommende års tid. Nu ved du måske lidt mere. Brug det hvis du har mod på det. Det kræver faktisk mod at forsøge at ændre den måde, vi taler på. Når du lærer at tale meningsfuldt til dig selv og om dig selv, så bliver det nemmere at gøre det samme til og om andre mennesker. Jeg ved af egen erfaring, at det ikke er nemt – men det kan sagtens lade sig gøre.
Jeg vil slutte af med at sige tak til ”emilio” for, at han rakte ud og var villig til at fortælle sin historie. Han streamer CS:GO næsten dagligt på hans Twitch-kanal. Hvis du vil følge ham på de sociale medier, kan du blandt andet følge ham på Twitter.
Jeg ved, at han ser frem til at se dig begge steder.
Husk:
Hvis du ikke kan finde på noget pænt at sige til dig selv eller andre – så hold din mund.
Og
Tal pænt og så taler verden pænt til dig.
Hvis du har det svært og går med selvmordstanker, så kan Livslinien hjælpe dig.
Hvis du gøre vil have hjælp til forandringer i dig liv – så kan jeg hjælpe dig