Utilfreds er en biologisk medfødt følelse, som skal få os til at gå efter at dække vores egne behov, så vi kan blive tilfredse igen. Så hvorfor føler du dig nærmest permanent utilfreds?
Kender du det, at du føler dig utilfreds?
Du ved måske ikke helt, hvad den utilfredshed drejer sig om, men du ved bare, at du er utilfreds. Og efterhånden som dagen går, bliver du mere og mere utilfreds med tilhørende irritation – og måske begynder du også at snerre af andre mennesker, som bare kigger uforstående på dig.
Utilfredshed er heldigvis en følelse, de fleste af os kender til, og det er den gode nyhed. Vi kan genkende følelsen. Den dårlige nyhed er til gengæld, at utilfredsheden nærmest bliver en permanent tilstand hos rigtig mange mennesker, fordi vi ikke ved, hvad vi skal gøre med den følelse. Den skal bare gå væk.
Her kommer et hint til, hvad utilfredshedsfølelsen prøver at fortælle dig:
Du har et, eller sandsynligvis flere, behov, du ikke får dækket.
For utilfredsheden opstår, når der er behov, vi ikke får dækket i vores liv. Grundene til det kan være mange. Måske har du travlt med at dække din partners behov? Måske dækker du alles behov i din vennekreds?
Vores behovsdækning har udgangspunkt i territoriedriften, som er en egodrift. Det betyder, at den faktisk kun eksisterer for, at vi går efter at dække egne behov. Det kan være behovet for ro, behovet for motion eller alt muligt andet. Kort sagt: behovsdækning er at gøre noget for dig selv, så du kan blive tilfreds. Så hvad gør, at nogle så dækker andres behov før sine egne? Måske har de ikke lært at dække deres behov gennem deres opvækst (her skal forældre hjælpe børnene med behovsdækning, så de føler, de er noget værd). Måske har de lært at deres forældres behov (og dermed alle andres) er vigtigere end deres. Årsagerne kan være rigtig mange.
Problemet er bare, at når vi dækker andres behov før vores egne (hvis vi overhovedet dækker vores egne behov), så svarer det til, at du i flyvemaskinen ved tab af kabinetryk giver din sidemand iltmasken på, før du gør det på dig selv . Men der er altså en grund til, at du i sikkerhedsinstruksen får at vide, du skal give dig selv masken på, før du hjælper andre. For hvis du selv løber tør for ilt, så besvimer du eller det, der er værre, og så kan du slet ikke hjælpe andre.
Du er simpelthen nødt til have ilt for at kunne leve og hjælpe i flyvemaskinen, og det er det samme på landjorden, hvor det er dine egne behov det drejer sig om. Du er nødt til at være opmærksom på følelsen af utilfredshed og så turde stille dig selv spørgsmålet: hvad er jeg utilfreds over? Det er ikke sikkert, du kan finde svaret lige med det samme. Men det kan du lære, og du kan lære det endnu hurtigere, hvis du kommer hos en kompetent træner, der ved noget om det.
For det er kompetent at søge hjælp til noget, man ikke selv kan finde ud af. Og gennem at kunne føle din utilfredshed og prøve at gøre noget godt for dig selv, kommer øget tilfredshed, øget overskud og øget selvværd.
Der er ingen biologi i at dække andres behov ud over vores egne, biologiske børns. Biologien er at dække dine egne behov – og når du har gjort det nok, kan det da godt være, det giver mening at hjælpe en anden med at få dækket et behov. MEN IKKE FØR DU SELV HAR FÅET ILT.
Første skridt er at finde ud af, hvad du kan lide at lave og så sætte tid af til det. Hver eneste dag. Jo mere du øver dig, jo hurtigere går det.
Så, hvad har du behov for lige nu?
Læs mere om biopsykologi og drifterne her eller i bogen “Følsom og voksen”, 1999, Allan Nilsson, saxo.dk.
