Stress

Skrevet af: 

Henrik Kamstrup-Nielsen

De fleste mennesker kender til at føle sig stresset i mere eller mindre grad over kortere og længere perioder. Stress, som følelse, er ikke problematisk og har været med til at sikre vores overlevelse som mennesker. Problemet opstår, når stressen bliver langvarig.

De fleste mennesker kender til at føle sig stresset i mere eller mindre grad over kortere og længere perioder. Stress, som følelse, er ikke problematisk og har været med til at sikre vores overlevelse som mennesker. Problemet opstår, når stressen bliver langvarig.

Som nævnt i ovenstående, så er stress en medfødt, biologisk følelse, som har været rigtig brugbar for mennesket gennem evolutionen. Stress gør os fokuserede og kampklare, det sætter kroppen i beredskab, så vi kan yde ekstraordinært i en kortere periode. Det var rigtig smart, når vi skulle flygte fra tigeren på savannen, og det var rigtig smart, når vi skulle nedlægge vores aftensmad.

Problemet med stress opstår, når vi ikke får den fornødne hvile efter en stresset perioder. For hvis stress skal være brugbart for os, så er det vigtigt at lægge mærke til dette: stress er en følelse, der gør det muligt for os at yde ekstraordinært i en kort periode. Det er altså ikke meningen, at vi skal være stresset i længere perioder, og det er her det bliver problematisk.

Stress

For i den almindelige hverdag for et gennemsnitligt menneske, er der masser at blive stresset over. Bare det at komme ud af døren om morgenen for at aflevere børn i institution (hvis man har børn) for efterfølgende at skulle ud i morgentrafikken sammen med alle andre. Mange er allerede stressede, inden de møder på arbejde. Herefter er det tjek af mails, diverse møder og generelt lange arbejdsdage, fyldt med dårlig samvittighed og bekymringstanker / planlægning af, hvordan man får tid til indkøb og hentning af børn, aftensmad, putning, måske lidt samvær med familien og muligvis også lidt ekstraarbejde, inden det er tid til søvn omkring midnat.

Det er muligvis sat lidt på spidsen, men det er en hverdag som beskrives af en stor del af mine klienter, når de kommer til mig med stressproblematikker. De oplever, at der ikke er tid nok i døgnet til at nå alt. Og når de så endelig sætter sig ned for at slappe af – så slapper de i virkeligheden ikke af. Derimod sidder de med deres telefon eller ser fjernsyn. Selvfølgelig kan det også være afslappende, men det giver faktisk ikke rigtig vores hjerne mulighed for at slappe ordentlig af, fordi det aktiverer kemi i hjernen, som gør, at vi slet ikke slapper ordentligt af.

En af hovedårsagerne til, at vi “går ned med stress”, er, at vi simpelthen ikke giver os selv og vores stressede urhjerne den hvile, vi har brug for. Og en anden ligeså medvirkende årsag er, at vi ikke kan mærke vores krop. Her kan det godt være, du stejler, for du kan godt mærke din krop. Men hvis vi virkelig var villige til at rette opmærksomhed til kroppens signaler og tage dem seriøst, så ville vi også sætte os ned og slappe af. For signalerne har været der, men de er bare blevet ignoreret eller slået hen med et: det er nok bare … (indsæt selv undskyldning her). Når vi går ned med stress, så er det fordi kroppen ikke kan mere – den tvinger dig simpelthen til hvile ved at lægge dig fuldstændig ned.

Et stressforløb hos mig vil typisk starte med, at vi i samarbejde finder ud af, hvor stresset du er, og derefter drejer det sig om, at du får ro omkring dig. Der fra kan vi arbejde med årsagerne til, at du er nået til at blive stresset, og hvad du fremadrettet kan gøre, for at det ikke sker igen. Ligesom med alle andre problemstillinger, så er der ikke nogle quick fixes – det tager tid at komme ud af stressen igen. Det tager tid i arbejdet med dig selv for, at du igen kan opnå de ressourcer, der gør, at du fremadrettet kan blive hurtigere opmærksom på de advarselssignaler, kroppen og følelserne sender. Og det tager tid at få indflydelse på din adfærd.

Nogle af de vigtigste signaler at være opmærksom på i forhold til stress:

  • Hjertebanken
  • Svedeture
  • Sitren i kroppen
  • Træthed / dårlig søvn
  • Tanker / tankemylder
  • Irritabel
  • Grådlabil
  • Uro
  • Modvilje / modstande
  • Multitasking
  • Hukommelsessvigt
  • Der er mange flere mulige symptomer, men ovenstående er nogle af de vigtigste at være opmærksom på, så du kan stoppe op og få ro på igen.

Husk, at stress i kortere perioder er helt fint, og en del af hverdagen. Det er, når det er længerevarende, at det begynder at blive problematisk.

Nedenstående artikler og bøger er et lille udvalg af litteratur, der kan øge forståelsen af stressproblematikken samt en bog med øvelser, der kan give dig mere ro i hverdagen.

MÅSKE SYNTES DU OM…

Kontakt mig

Jeg vil gerne ringes op!

Bemærk, jeg ringer fra nummer 29252266 – tast det ind i din tlf. bog med det samme, så du kan se, når jeg ringer.