Du var desværre den flyveleder, der sad med underskridelsen fra forrige artikel. Du skrev rapporten, du blev afløst og valgte også, at du ikke skulle arbejde mere på dagen. Som du måske husker, sagde Supervisor, at du ville blive kontaktet af en person fra CISM-teamet. Det er netop det, der sker, da du har parkeret bilen og er kommet indenfor hjemme hos dig selv.

Hej, jeg ringer fra CISM

Du tager telefonen.

”Hej, det er Henrik fra Approach. Jeg kan forstå på supervisor, at du har været ude for en hændelse, og jeg ringer til dig i min funktion af CISM-peer. Det er vigtigt for mig at understrege, at samtalen er frivillig og fortrolig, og at du kan komme til at tale med en anden, hvis du vil.”

Ovenstående beskriver en lidt længere indledning, men det plejer at være i den boldgade, når du har været ude for en hændelse.

Jeg skriver når, fordi i en karriere, der typisk varer 35 år, og hvor du konstant arbejder med balancen mellem sikkerhed og effektivitet, vil du på et eller andet tidspunkt komme ud for mindst én større eller mindre hændelse.

Det er sådan min og mine kollegaers verden er som flyveledere.

Det er også derfor, at der findes CISM-peers.

Hvad er CISM?

Kort beskrevet, er CISM en funktion, hvis hovedformål er at mitigere den stress, der kan opstå i forbindelse med hændelser (såsom underskridelser af minima, eller det der er værre), men også ved næsten-hændelser.

Selve CISM-betegnelsen har sine rødder fra midt 1980’erne, men begyndte først for alvor at gøre sit indtog indenfor flyveledelse i slutningen af 1990’erne / starten af 00’erne.

Som jeg nævnte ovenfor, så er hændelser noget, der sker i vores verden. Om det er noget, vi som flyveledere selv får bragt os ud i, eller om det er noget, der sker på baggrund af misforståelser eller problemer med flyvemaskinerne, så er hændelser en del af gamet.  Og inden du bliver super nervøs – så ofte er det altså heller ikke.

Ideen bag CISM er, at den eller de, der har været ude for en hændelse, modtager tilbud om hjælp så hurtigt som muligt efter hændelsen er sket. Det er der flere årsager til. En af hovedårsagerne er dog, at det har vist sig, at jo hurtigere man modtager hjælp efter en hændelse, jo mindre bliver den efterfølgende stress og jo hurtigere, kan den eller de udsatte vende tilbage til arbejdet.

Et slag på tasken er, at CISM reducerer antallet af sygedage som følgevirkning efter hændelser med op til 50%. Grunden til, at jeg skriver det på den måde, er, at der ikke i vores nuværende system findes en præcis måde at gøre det op på.

Hvad er en CISM-peer?

En CISM-peer er en kollega, der har fået uddannelse i at være i samtale én, der oplever en arbejdsrelateret krise eller (mulig) stressreaktion. CISM-peers arbejder ikke som terapeuter, men derimod som en forstående kollega, der kan være i en krisesamtale.

CISM-peers bliver valgt for en 3-årig periode af sine kollegaer, hvor peer’en kan vælge at genopstille eller afstå fra genvalg, hvorefter en ny vælges ind i gruppen.

CISM-gruppen fungerer som en samlet enhed, og i Danmark er vi 15 mennesker, hvoraf én af os er koordinator, og de resterende fungerer som ”almindelige” peers.

Alle funktioner er ulønnede, hvilket er ret vigtigt for gruppen, da der ikke skal være et økonomisk incitament til at søge ind i gruppen. Det skal drives af medmenneskelighed og ønsket om at hjælpe kollegaer, der kan have det svært.

Til gruppen er der også tilknyttet en ekstern psykolog samt en større hjælpepakke, hvis en given CISM-peer vurderer, at der skal mere hjælp til, eller at den hjælp, der skal tilbydes, ligger udenfor den givne peers kompetencer.

Hvordan det fungerer

I min forrige artikel skrev jeg lidt om, hvordan systemet blev sat i gang ved hændelser. Som jeg beskrev i indledningen af denne artikel, fungerer det sådan, at vi typisk ringer op til den ramte, eller tager en personlig samtale alt efter hændelsens omfang. De fleste af samtalerne foregår dog på telefon.

Det er sådan, at vi altid har mindst to samtaler med den ramte. En så tæt på hændelsen som muligt og en opfølgende samtale en dags tid eller to senere for at tjekke ind, og høre om den ramte er klar til arbejde igen, eller om der skal flere samtaler eller anden hjælp til.

Det er den ramtes ansvar at søge den hjælp, der er brug for, men som peers vil vi gøre vores bedste for at guide den ramte i den retning, som vi vurderer bedst for den ramte.

Desuden bruger vi også hinanden i gruppen til sparring. Men fordi vi i bund og grund er ”almindelige kollegaer”, kan vi sagtens rammes efter en samtale, og så kan der være CISM for CISM-peers.

Fordi vi er kollegaer, så arbejder vi jo også i trafikken og kan også selv komme ud for hændelser – hvorefter vi får tilbudt CISM. Jeg skulle hilse og sige, at det virker, selvom vi ved, hvordan samtalen kommer til at forløbe.

Ved store hændelser med mange involverede møder vi typisk flere op og tager en fælles debriefing med hele gruppen. Vi tager eventuelle individuelle samtaler efterfølgende, hvis der er brug for det.

Hvorfor det fungerer

Hovedårsagerne til at det fungerer så godt er:

• Første samtale sker kort tid efter at hændelsen er sket, og inden den ramtes tanker løber af sted med dem
• Vi holder os til facts
• Vi forholder os til, og normaliserer, følelser og reaktioner
• Vi lytter
• Vi er kollegaer

Jeg går ikke dybere ind i alle punkterne her, men jeg tager lige et par stykker.

For det første går vi efter at samtalen sker så kort tid som muligt efter hændelsen. Vores hjerner er kreative, og derfor kan vi hurtigt konstruere historier, der ikke skete.

Når vi bliver koblet tidligt på, kan vi holde os til det faktuelle, og tale om dét, kollegaen føler sig ramt på. Hvilket i rigtig mange tilfælde er den faglige stolthed – især hvis vi har overset en konflikt. Her går mange tanker i flokdyrsretningen – hvad tænker de andre om mig?

Den sidste kan vi sætte lidt i perspektiv ved at sige noget i retning af: ”Hvordan ville du have det med en kollega, der havde oplevet det, du lige har oplevet?”

Hertil er svaret ofte: ”Jeg ville synes, det var pissesynd for ham eller hende.” Det er en ret effektiv måde at gøre vores kollegaer lidt blidere ved sig selv.

Ift. det faktuelle, så er det ret vigtig. Ofte hører vi noget i retning af: ”Jeg havde set den ramme jorden (eller hvad der nu bliver sagt)”. Kort sagt, en katastrofetanke. Her hiver vi det tilbage til: ”jamen, det var ikke det, der skete – beskriv lige, hvad der reelt skete i stedet.” Det kan godt være, vi er nødt til at gøre det af flere omgange, men det er supereffektivt at få kollegaen til at forholde sig til fakta fremfor mulig fiktion.,

Det, at vi er kollegaer, er måske den vigtigste af alle punkterne i forhold til akut krisehåndtering. Fordi den ramte ikke skal bruge tid på at sætte peer’en ind i, hvad det er for en verden, vi arbejder i. Peer’en forstår luftfart, forstår de underliggende problematikker og forstår, hvorfor vi kan blive ramt. Den forståelse finder du sjældent fra en ekstern terapeut eller psykolog.

Kan det bruges andre steder?

Det er min påstand, at det vil kunne bruges på de fleste arbejdspladser. Højintense arbejdspladser hvor fejl kan have fatale konsekvenser, er de mest oplagte.  Mange af dem har også en eller anden form for kriseberedskab.

Men det er de færreste af de steder, hvor samtalerne foregår med en valgt kollega, og det er en svaghed, fordi det dermed bliver en udenfor gruppen. Det vil i mange tilfælde gøre at paraderne kommer op, og det lukker af for krisehåndtering.

Men som nævnt kan jeg faktisk se en CISM-funktion fungere på langt de fleste arbejdspladser. For vi kommer til at lave fejl, og det påvirker den menneskelige psyke. Vi kan også have det svært i et samarbejde, hvormed det også kan være vigtigt at have en valgt kollega med tavshedspligt at tale med. Ja, tillidsrepræsentanter findes – men deres funktion minder mere om en juridisk funktion end en egentlig fortrolig samtalepartner ift. dagligdagskriser, der opstår på en arbejdsplads

En CISM-peer:

• Valgt kollega
• Arbejder ulønnet
• Normaliserer stress og reaktioner ift. arbejdsmæssige kriser
• Fortrolig samtalepartner
• Minimerer sygedage efter kriser med op til 50%

Kan du se, at det kan fungere hos jer? Er det noget I mangler?

Vil du gerne vide mere, så send mig en mail på hej@henrikkamstrupnielsen.dk med ”CISM” i emnefeltet – så svarer jeg hurtigst muligt.