Når en ny flyvelederelev får travlt, er det ofte det, vi kalder fraseologien, der ryger i vasken først. Instruktioner til luftfartøjerne bliver tøvende. Der kommer for mange rettelser. Piloterne bliver usikre, og beder om at få bekræftet instruktionen. Eleven får mere travlt. Værsgo’. Et uendeligt loop der er svært at komme ud af igen. Derfor introduceres eleverne ret tidligt i deres uddannelse for T-T-T, Tænk-Tast-Tal. En remse der skal få eleven til at stoppe op, trække vejret, tænke over hvad hun vil sige, taste knappen på mikrofonen ned, tale til luftfartøjet – sige det, der skal siges.

Lad os se på, hvordan den remse kan overføres til dit liv og hjælpe dig med at få indflydelse.

I dit liv

Det kan måske virke en smule abstrakt, det her med T-T-T. Det kommer jo fra en verden, du ikke er en del af. Men hovedpointen er sådan set, at vi skal have tilkoblet bevidstheden til det, vi gerne vil sige, inden vi begynder at tale. For når vi ikke er bevidste om det, vi siger, eller har gjort os klart, hvad vores pointe er, inden vi begynder at tale, så taler vi bare vores tanker. Og jeg ved ikke med dine tanker, men mine er godt nok en rodebutik af alt muligt – og det er de færreste af dem, der nok tåler dagens lys. Hvis du skulle være nysgerrig, så har forskere fundet frem til, at vi har et sted mellem 50.000 og 65.000 tanker om dagen. Det betyder, at der vil være tanker iblandt, som er skrald.

Hvordan kan du så bruge T-T-T overfor dig selv, når du bare er dig?

Du kan bruge dine egne ord til at formulere de tanker, du gerne vil have. Rigtig mange af de tanker og holdninger, vi har om os selv, er nogen, vi har lært, fra andre mennesker. Sig dem højt for dig selv, så du kan finde ud af, om du virkelig gider at tænke sådan. Om de holdninger virkelig er dig. Måske er de, så er det fint – men nu er du i hvert fald bevidst om, hvad de er.

Hvis de ikke passer dig, så kan du jo tænke på, hvad du så vil tænke i stedet. Og endnu mere specifikt, hvilke holdninger du gerne vil have til dig selv. Vil du gerne være en, der taler hårdt til dig selv (hvilket mange af os gør), jamen så blev ved med at gøre det – det er bare ikke særligt motiverende eller selvkærligt. Vil du hellere være blid og selvkærlig, jamen så skal du have formuleret nogle sætninger, der er netop dette. Sig dem højt, så du også hører dem. Ret dem til, så de passer dig. På den måde får du bevidsthed og indflydelse på dine tanker og den måde, du taler til og om dig selv.

Hvis ikke du kan omtale dig selv i et tolerant og positivt sprog, når du er alene, hvordan tror du så, du kan i samspil med andre?

I dit arbejdsliv

Når vi bare taler vores tanke, så har vi også en tendens til at skulle forklare os. Og det eneste, forklaringer gør, er, at de udvander pointen.

Morten Münster, ikke Youtuberen men adfærdsdesigneren, delte for nyligt et opslag på hans LinkedIn, hvor han beskrev, hvad der adskiller professionelle forhandlere fra amatørerne. Her var pointe nummer 2, at de professionelle brugte færre argumenter, altså forklaringer. Netop fordi de udvander pointen.

Så T-T-T kan bruges flere steder i dit arbejdsliv. Bring dine pointer frem i din bevidsthed. Find ud af hvilken formulering, der får dem tydeligst frem. Sig dem.

Og undertryk for guds skyld din trang til at forklare dig yderligere. Det er sværere end man skulle tro, men jo mere du øver dig, jo nemmere bliver det. Det gør det, fordi du øver, men også fordi du giver den ubevidste del af din psyke nogle nye erfaringer med, at du sagtens kan formulere dig, og at du ikke længere behøver at forklare.

Grunden til at mange af os har en tilskyndelse til at forklare os er for at undgå én eneste dårlig, biologisk følelse: følelsen af at blive misforstået. Adr, det bryder vores biologi sig ikke om.

Så gør dig selv og din følelsesmæssige biologi en tjeneste. Formulér dig præcist og få en ny erfaring i en verden uden forklaringer.

I dit parforhold

Du skal ikke tale som en flyveleder i dit parforhold. Tro mig, det er virkelig ikke gavnligt for nogen.

Når det så er sagt, er der alligevel tidspunkter, hvor det sagtens kan være meningsfyldt at benytte T-T-T. For eksempel når I skal lave en aftale.

Formuler det, I gerne vil aftale, så præcist som muligt, tjek af at I begge har samme forståelse af aftalen, og spørg: ”Har vi så en aftale?”

Der er mange andre steder i parforholdet, hvor det også kan give mening – jeg vil lade det være op til dig selv at komme på eksempler.

Kig på dit parforhold, find ud af hvor du har en tendens til at forklare noget, og dermed forklejne din pointe. T-T-T den nye og mere præcise formulering. Nemt, ikke? (Nej, ellers gjorde du det allerede, men hey, øvelse!)

Overfor dine børn

Nej, du skal ikke være robotforælder. Du skal ikke være flyvelederforælder. Men du skal heller ikke forklare alting – for børn forstår væsentlig mindre, end du tror. Også selvom de siger noget andet.

Hvis du har noget, du vil have dem til, sig det så præcis som muligt uden alt det der fluff. Det er kun for din egen skyld, og det er spild af tid.

Det skal du selvfølgelig gøre, når du har en vigtig adfærdsmæssig pointe i forhold til din opdragelse. For i den sammenhæng er det værste, du kan gøre, at efterlade dit barn med en følelse af forkert og dum. Og barnet vil, ud fra et biologisk følelsesmæssigt synspunkt, føle sådan i højere grad, jo længere væk, du kommer fra pointen.

Husk, at præcision ikke er det samme som uhøflig eller grov. Det er en ret vigtig pointe.

Samtidig er det også vigtigt, at vores børn lærer at lege med sproget, og det skal vi naturligvis gøre i alle mulige andre sammenhænge. For på den måde lærer de nuancerne at kende. Og jo større ordforråd du giver dit barn, jo bedre vil barnet blive til at formulere sine egne, præcise meninger fremover.

Dine børn lærer af din adfærd. Hvis du selv er i stand til at formulere dig præcist, så lærer du også dine børn det.

Konklusion

Som du nok er kommet frem til, så kan T-T-T bruges i flere aspekter af dit liv. Det ovenstående er bare få eksempler, og jo mere du øver dig på det, jo flere steder vil du sikkert finde det brugbart.

Jeg har også nævnt, at det ikke er altid, du skal bruge det. Ekstremer er sjældent godt, når det kommer til adfærd, og i dette tilfælde, taleadfærd. Alle steder i livet drejer det sig om at finde en balance. Nogle gange kan det dog være, at vi er nødt til at være i ekstremerne, før vi finder ud af, hvor den balance er. Vi er alle forskellige, og hvad der virker for mig, virker helt sikkert ikke for dig.

Et sidste tip når du skal lære det her: hvis du er mere af den visuelle type, så prøv at skrive det, du siger ned. Så præcist som muligt. Og se så, hvor meget du kan skære væk, så din pointe er soleklar. Faktisk vil du se, at den kommer til at stå meget skarpere, når de der forklaringer er væk.

Find ud af, hvor det giver mening at skære til, og vær så ellers nysgerrig og leg med sproget. Det er jo netop sproget, der adskiller os fra andre dyrearter, og det skal vi da benytte os af. Men der er mange steder i livet, hvor det giver mening at få meningen tydeligere frem.

Husk det. Tænk – Tast – Tal.