Uge 2 2024 har vist sig at være ret skælsættende for mit virke som terapeut, da ugen markerede første gang, jeg blev omtalt i større medier i Danmark. To gange oveni købet. Først på TV2 og dagen efter på Radio4. Emnet var parforhold og den udfordrende juletid samt den efterfølgende stigende interesse / behov for hjælp til parforholdet. I artiklen blev der nævnt seks råd til parforholdet. Tre fra mig selv og tre fra sex- og samlivsterapeut Ditte Winkel. Fordi spalteplads er som den er, synes jeg, det er passende at uddybe de seks råd og samtidig give min vinkel på … Ditte Winkels råd i dette forum. Her bestemmer jeg nemlig selv, hvor meget plads, jeg vil bruge. Bare rolig, jeg forsøger stadig at holde det så kort som muligt.

01: Vær opmærksom, når det går skævt. (Ditte Winkel)

Ditte forklarer, at det er vigtigt at kunne identificere, når der sker et brud i kontrakten i parforholdet. Det henleder mine tanker på punkt 05, som handler om aftaler. For det er faktisk de færreste, der har nogle aftaler, de kan sætte ord på. Når jeg spørger ind til netop det emne i parterapi, så siger de fleste: vi har masser af aftaler, men ingen af dem kan reelt komme i tanke om nogen af dem. Og hvis ikke vi kan komme i tanke om vores aftaler, så er det svært at være opmærksom på, når der sker et brud i kontrakten. Begge parter er derfor nødt til at starte med hver især at træne bevidst opmærksomhed på sig selv og hinanden. Og så skal de der aftaler altså på plads. Hvordan man kan lave sådan en aftale, uddyber jeg i punkt 05.

02: Sæt ord på (Ditte Winkel)

Som Ditte forklarer: ”Det er at turde sætte ord på over for sin partner, hvordan man oplever noget, og hvordan jeg har det.” Det er en enorm vigtig pointe. Så hvorfor gør vi det ikke bare? Det kan der være flere årsager til, men to pointer jeg gerne vil have frem her er:

1. På grund af vores individuelle og fælles historie. Hvad betyder det? Det betyder, at vi hver især går rundt med en følelsesmæssig bagage, baseret på vores biologi og opvækstbetingelser. Alt hvad vi har lært og ikke lært gennem tiden. Det ligger alt sammen i vores den del af vores personlighed, de færreste er bevidste om. Nogle vil kalde det vores underbevidsthed, jeg kalder det vores ubevidste. Det giver os nogle strategier for at overleve i hverdagen. Mange af disse uhensigtsmæssigheder kommer på spil i parforholdet. For hvordan blev jeg mødt af mine forældre, når jeg fortalte dem noget sårbart? Hvordan blev jeg behandlet i skolen? You name it – der er masser af muligheder for at vores historiske dårlige erfaringer kommer på spil. Vi er ofte tavse, fordi vi er bange for konsekvenserne. Måske tør jeg ikke lytte, fordi jeg med det samme føler det som et personligt angreb. Derfor skal I begge lære og anerkende jeres egen historie først. For hvis I ikke lærer den at kende og anerkender den, hvordan skal I så nogensinde kunne være med en andens?
2. Fordi vi ikke lærer at tale. ”Jamen, jeg kan da godt tale,” tænker du. Min påstand er, at du ikke kan genskabe dine egne ord fra den sidste samtale, du havde, og slet ikke din partners. Det eneste du formår at genskabe er din egen version af det, der blev sagt. Reelt set lærer vi ikke at tale bevidst, før vi beslutter os for at lære det. Det kræver hårdt arbejde at få indflydelse på sin egen tale (som Allan Nilsson så smukt beskriver det i bogen, ”Ordet der blev væk.”). Det kræver bevidsthed om, hvad det er, jeg ønsker at sige for derefter at formulere det i tanken, og så til sidst sige det. Når vi skal være i samtale med vores partner, er vi altså nødt til at vide, hvad vi siger, så vi kan rydde misforståelser af vejen. Vi kan aldrig rydde dem alle af vejen, men vi kan komme et godt stykke derhen. Rigtig mange af os går skævt af hinanden, fordi vi misforstår hinanden – og det leder så smukt hen i pointen i punkt 04, der kommer om lidt.

   Husk at en samtale ikke er en kamp. Når du ikke taler, så ret opmærksomheden til din lytning i stedet for at sidde og tænke på, hvad det næste du gerne vil sige skal være. For når du gør det, hører du overhovedet ikke, hvad din partner siger.
   
   

03: Valider din partner (Ditte Winkel)

Det handler i bund og grund om, at vi er opmærksomme på, at vi har hver vores side af en historie. Ditte Winkel kalder det den oplevede verden. For at komme dertil, er vi også nødt til at vide, at ingen af os oplever verden, som den er. Vi er mere end 8 milliarder mennesker på jordkloden, og der findes mere end 8 milliarder forskellige oplevelser af, hvad der er sandheden. Baggrunden for dette er blandt andet den menneskelige medfødte kreativitet, hvor vores ubevidste omskriver det, vi oplever, så det passer til vores holdninger, og det vi oplever som sandheden. Alt andet filtreres fra. Det er mere kompliceret, end jeg har lyst til at bruge plads på her, men Daniel Kahneman beskriver det rigtig fint i hans bestseller, ”At tænke hurtigt og langsomt.”

04: Undgå kritik af din partner

Formuleringen på TV2 blev en smule knudret. Det jeg mente med nummer 04 var netop, at vi skal undgå at kritisere hinanden. Mange taler til hinanden, hvor det bliver sådan, at jeg giver dig skylden for problemet. Det eneste jeg reelt set gør, når jeg handler på den måde, er at fralægge mig ansvaret fuldstændigt. Det er ikke sådan, det bliver formuleret, men det er sådan, det reelt ender med at blive. Når vi kritiserer vores partner, så kan du være ret sikker på, at der er lukket for konstruktiv samtale derefter. Tag altid udgangspunkt i dig selv, hvis der er noget adfærd hos din partner, du finder uhensigtsmæssigt.

Jeg kan give et relativt banalt eksempel fra mit eget forhold. Jeg havde lånt min kones creme af en eller anden årsag. Efter hun selv havde brugt den senere på dagen, kom hun til mig og sagde: ”Det kan måske godt lyde som en underlig request (vi er meget internationale hjemme hos os), men ligesom du gerne vil have med smørret, kan du så ikke skrabe fra oven i stedet for at uddybe midten?”

Jeg har haft en adfærd med en creme, der er hendes, og hun vil gerne have, at jeg tager af cremen på en anden måde. Hun får her taget fint hånd om det, inden irritation bliver til vrede. Hun kunne også have valgt at kritisere mig direkte, og sige noget i retning af: ”Når du er så pernitten med smørret, hvordan kan det så være, du er ude af stand til at være det med min creme?” Hun kunne også vælge at forblive tavs og eksploderer 14 dage senere, når hun endelig havde fået nok af, at jeg blev ved med at grave et hul midt i cremen.

Det kan lyde som et banalt eksempel, men i rigtig mange parforhold foregår kommunikation som kritik af hinanden, enten direkte eller indirekte, og det er ikke godt for noget parforhold.

05: Lav aftaler, ikke ordrer

Vi har en masse forventninger til hinanden i parholdet, nogle italesat, mange usagte. Begge giver problemer. Derudover har mange en opfattelse af, at de har reelle aftaler, men det der rent faktisk sker er, at den ene udsteder en ordre, og den anden skal så adlyde. Det kommer der altså ikke meget jævnbyrdighed ud af. Ordrer indikerer en rangforskel, og selvom der i vores parforhold vil være naturlige kompetenceforskelle (spørg min bedre halvdel om mig og vasketøj, så kan jeg til gengæld tale lidt om madlavning), så skal det over en bred karm helst være sådan, at begge parter bidrager til samarbejdet, og dermed er der et fint grundlag for jævnbyrdighed.

Den jævnbyrdighed skal bringes over i reelle aftaler. Som jeg udtalte til artiklen, så er en aftale noget, hvor begge parter har nikket til aftalen – der er altså ikke udstukket en ordre.

En ordre: ”Du skal ordne vasketøjet.”

En aftale: ”Kan vi aftale, at jeg klarer vasketøjet, og så står du for madlavningen?”

Fordelen ved en aftale er også, at når vi begge har nikket til den, og anerkendt at det er en aftale, vi har, så kan og bør vi også holde hinanden op på de aftaler. Det kan vi gøre uden at kritisere eller angribe hinanden. Vi kan faktisk bare være ganske neutrale i det hele.

”Vi havde en aftale om, at du skulle lave mad. Har du stadig tænkt dig at gøre det, eller skal vi have lavet en ny aftale?”

Husk: at aftaler kan altid laves om, hvis ikke de fungerer for den ene eller begge parter – men vi er stadig nødt til at åbne munden og sige, at det ikke fungerer. Ellers sker der jo ikke noget.

06: Prioriter hinanden

Hverdag: tidligt op, morgenritualer, aflevere unger, arbejde, hente børn, lave aftensmad, putte børn, dyrke motion og så videre. Det moderne menneske har travlt, og i et moderne parforhold er der stor sandsynlighed for, at begge parter i parforholdet har rigeligt at se til. Derfor kan romantikken godt blive nedprioriteret, og vi glemmer at være kærester.

Jo mere vi øver os i IKKE at være kærester, jo bedre bliver vi til IKKE at være det. Derfor: få lavet nogle aftaler, hvor I er sammen og laver noget, I godt kan lide. Væk med distraktioner og vær sammen, som I var sammen, da I lærte hinanden at kende.

Kærligheden skal vedligeholdes, og jo mere vi øver os på det, jo bedre bliver vi til det.