“Vi fødes som originaler, men dør som kopier.” Fra: Følsom og voksen”, 1999, Allan Nilsson, saxo.dk.
Citatet er noget af en påstand, men jeg tillader mig lige at uddybe.
Gennem evolutionen har mennesket vist sig at være det ultimativt mest tilpasningsdygtige dyr. Det viser sig i, at vi er den mest dominerende og udviklede race på jorden. Mennesket er i stand til at leve under næsten ekstreme kulde- og varmeforhold. Tørre steder, våde steder. Intet sted på landjorden er udenfor vores rækkevidde.
Som det eneste dyr, fødes mennesket også stort set hjælpeløse, og det er denne hjælpeløshed, der gør os i stand til at tilpasse os alle vores omgivelser. Den biologiske grund til dette er, at vi på den måde kan overleve så optimalt som muligt. Så vi tilpasser os vores fysiske omgivelser, men vi tilpasser os også vores psykiske omgivelser.
Og noget af det allerførste et menneskebarn tilpasser sig, er barnets omsorgspersoner. Det er til stadighed i overvejende grad mor og far. Vi tilpasser os vores forældre, så vi kan overleve så optimalt som muligt.
Så hvis far eller mor har en tendens til vrede og voldsomme udbrud, så lærer barnet at gøre alt for at undgå fars og mors vrede. Eller barnet lærer at skulle stå til rådighed for andres vredesudbrud – en adfærd som er enormt krænkende overfor barnet. Dette kan senere føre til grænseløshed hos barnet, så det hverken kan respektere egne eller andres grænser.
Alt dette tænker barnet ikke over. Det er erfaringer, der lagrer sig i den ubevidste del af barnets bevidsthed, og det bliver en adfærd barnet, og senere den voksne tager, videre med sig i livet. Og hvor det er rigtig smart for barnet at lære at være med forældrenes adfærd (det overlever i det omstændigheder barnet nu en gang er i), så er det adfærdsmønstre, der næsten med sikkerhed vil give problemer som voksen. Med tilhørende følelser af mindreværd, utilfredshed og manglende selvrespekt – bare for at nævne nogle eksempler.
Den gode nyhed er, at fordi vores bevidsthed gennem evolutionen er skruet sammen, som den er, har vi heldigvis mulighed for at lære noget nyt. Det kan vi hele livet. Og det er det, jeg som terapeut kan hjælpe dig med. Gennem dialog med dig og med udgangspunkt i biopsykologisk psykoanalyse, kan du få belyst din historie, hvor din adfærd er opstået og forløse de følelser, der er forbundet med dine oplevelser. Derfra kan jeg støtte dig til at udvikle den nye adfærd, og de tilhørende gode følelser, der er forbundet med den adfærd. I det ovenstående eksempel kunne det være adfærden: at sætte grænser og følelserne: selvrespekt, selvværd og tilfredshed.
Dermed vil du opnå at have nutidig voksenadfærd fremfor at være styret af historisk, umoden adfærd med tilhørende umodne følelser. På den måde kan du tage ansvar og begynde at skabe det liv, du godt kunne tænke dig at leve. Et liv styret af dig – i stedet for livet bestemt at dine forældre. Både det, de bevidst har valgt for dig, men også det de ubevidst har valgt.
Det er det, jeg kan tilbyde dig. Det selvvalgte liv.
