Psykoterapeut & Coach Henrik Kamstrup-Nielsen

Præstationsangst?

Kender du til at have præstationsangst? Hvor i dit liv kommer det mest til udtryk? Måske er det på arbejdet, når du skal præsentere projektet for cheferne. Måske er det, når du skal holde talen for familien. Præstationsangst kommer til udtryk på mange måder og i forskellige situationer – her er lidt om, hvad årsagerne kan være, og hvordan et forløb hos mig kan se ud, hvis temaet er præstationsangst.

Præstationsangst. Rigtig mange mennesker kender til det i mere eller mindre grad – og det kommer til udtryk på rigtig mange måder. Det kan paralyserer os, så vi blokerer fuldstændig for tanker og tale. Det kan give svedeture, hjertebanken, bævrende stemme og en hel masse andre kropslige og følelsesmæssige reaktioner.

Hvordan vi er kommet til at frygte det, at skulle præstere, er unikt og forskelligt fra person til person. Præstationsangst kan være så voldsomt, at det bliver direkte hæmmende for os i hverdagen og i rigtig mange tilfælde vil det ende med stress, fordi perfektionisme og præstationsangst ofte går hånd i hånd.

Hvad er det, din urhjerne frygter kommer til at ske, hvis du ikke præsterer helt perfekt og laver opgaver / rapporter uden fejl? Frygter du at blive fyret? At få at vide, du er inkompetent eller ikke god nok? Og hvordan bliver dit selvbillede påvirket? Er det sådan, at din identitet risikerer at styrte sammen? For hvis du ikke er den dygtige, hvem er du så?

Som nævnt kan grundene til præstationsangst være mangeartede og forskellige. Fælles for problematikkerne er dog, at de alle har udspring i vores medfødte biologi (der overreagerer) og vores sociale arv (det vi har lært i vores opvækst baseret på vores biologi).

Vores urbiologi ved hvor vigtigt samarbejde er for vores overlevelse, og som barn er vi nødt til at føle, at vi yder til fællesskabet i familien ved at gøre noget. Når mor og far anerkender en indsats (indsatsen – ikke resultatet), så ved barnet, at det har føjet noget til samarbejdet i familien og dermed været med til at sikre overlevelse. Gennem feedback fra mor, far og andre i barnets opvækst, tilegner barnet sig nye kompetencer og bidrager endnu mere til familien.

I nogle familier udebliver denne feedback fuldstændig. Dermed snydes barnet for feedback fra den mere kompetente og overlades derfor til selv at bedømme om indsatsen er nok til at sikre, at barnet får lov til at blive i familien. Det er barnet slet ikke kompetent nok til at vurdere, og resultatet bliver at barnet får urealistiske mål og forventninger til sig selv. Intet bliver nogensinde godt nok og det er en motorvej til dårlig samvittighed, stress og et hav af andre dårlige følelser.

I andre familier er der en feedback, men ofte baseret på en misforstået måde at forsøge at løfte barnet på: “Så du fik 10, hvad gik galt, siden du ikke fik 12?” Her lærer barnet, at det er resultatet, der er det vigtige, og at en flot karakter slet ikke er godt nok. Derfor skal barnet stræbe efter det bedste for at få anerkendelsen – og selv hvis 12-tallet kommer, så bliver tanken, at indsatsen nok kan være endnu større. Med samme resultatet som i ovenstående afsnit.

Barnet, og senere den voksne, bliver bange, når der skal “præsteres”. Og præsteres skal der i flere og flere sammenhænge. Så er det arbejdet. Så er det parforholdet. Så er det i fællesskaberne. Så er det i selvudviklingen, hvor jeg skal levere det perfekte resultat første gang – uden ydmyghed overfor egne evner og indlæringskurver.

Så i et forløb hos mig, hvor problemstillingen er præstationsangst, ville typisk starte med at finde ud af, hvor præstationsangsten gør sig gældende i hverdagen. Undervejs vil jeg spørge ind til din historie og din opvækst. Her er der gemt en masse følelser, som skal forløses, og når de er det, kan vi i samarbejde finde ud, hvad du godt kunne tænke dig at kunne. Derudover vil vi også arbejde med dine tanker og selvbillede i det hele taget – vi er nødt til at lære at elske vores fejl ellers lærer i ikke noget. Og vi skal turde fejle og få erfaringerne med, at det sker der altså slet ikke noget ved, selvom vores biologi rigtig gerne vil overbevise os om noget andet.

Husk, at ovenstående er et eksempel, som er brugt for at illustrere, hvad der kan ligge til grund for præstationsangst, og hvordan et forløb kan se ud. Det er ikke i nærheden af at være fyldestgørende eller en facitliste – vi er alle forskellige, og hvordan mit arbejde er med lige netop dig, er noget jeg beslutter på baggrund af min analyse.

Vær opmærksom på, at præstationsangst og almindelig nervøsitet ofte forveksles. En vis grad af nervøsitet, når vi prøver nyt, er sund biologi og skærper vores opmærksomhed.

Litteratur og læsning ift. drifterne og biospsykologi findes her:

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.