Er du e-sportsatlet? Streamer? Content creator? Måske er du influencer. Så lever du potentielt et liv med en vis bevågenhed. Det er en spændende verden og på mange måder stadig en verden, som en del mennesker stadig ikke forstår til fulde.

Som du sikkert har set i medierne, så har der været en væsentlig større opmærksomhed i mediebilledet end tidligere på content creators, streamere, e-sportsudøvere og ja, også influencers. Desværre er det ikke de gode historier, medierne præsenterer. Den inderste del af vores hjerne, urhjernen, elsker drama, så det er blandt andet en af grundene til, at de negative historier fylder mere end de positive.
Historierne er ofte forskellige i udgangspunkt, men de fleste har et fælles tema. Sproget, og hvordan det bliver brugt.
For når mennesker interagerer / kommunikerer på nettet, så sker der noget. Ikke med alle – det er heldigvis langt de fleste, der godt kan finde ud af at kommunikere respektfuldt. Men det er heller ikke dem, der er taler pænt, som er problemet for dig. Problemet er dem, der opfører sig uden respekt eller ligefrem er krænkende i sproget. For det er dem, der fylder i tankerne bagefter. Måske betyder den ene negative kommentar eller dumsmarte bemærkning ikke det store, men når der begynder at komme flere af dem, så begynder de at fylde mere og mere. Og i forlængelse heraf kan der opstå tanker hos dig, der begynder at afspejle disse kommentarer: “hvad er det lige ved mig, som tænder andre af på den måde? Hvad har jeg gjort for at fortjene det her?”
For uanset hvor mange følgere du har, eller hvor mange der ser din stream eller din kamp, så er det de få negative, der virkelig betyder noget – og det er blandt andet, fordi vores hjerne fungerer, som den gør. Fra naturens side er vi indrettet til, at vi fokuserer på det negative. Det har givet mening i en urtid, hvor det var ualmindeligt farligt for mennesket at leve. Så det at være opmærksom på det negative og at forsøge at undgå det, har været rigtig smart – det har sikret racens overlevelse, og det er de mennesker, der var bedst til at fokusere på det negativ, som vi nedstammer fra. Nu er det bare sådan, at evolutionen arbejder utroligt langsomt, og derfor er vores inderste og ældste del af hjernen slet ikke tilpasset vores levevilkår i dag. Og slet ikke til livet online. For her en masse at tage sig af, en masse at tilpasse sig, en masse at identificere sig med – og det er et sted, et stadig større antal mennesker bruger på at komme af med en masse galde.

Det er ikke sjovt at være den, der står i den modtagende ende af det her, for alt hvad du læser op af kommentarer, læser du med din egen stemme. Så du hører dig selv sige de her grimme ord om dig selv – og til sidst ender du måske med at tro på dem. At kunne stå imod dette kræver sin mand / kvinde eller hvordan du identificerer dig selv.
Den gode nyhed er, at der er hjælp at hente. Gennem et personligt udviklingsforløb hos mig, vil jeg blandt andet kunne hjælpe dig til:
- At arbejde i dybden med dig selv, så du lærer, hvordan netop du er formet af din historie og biologi.
- Forståelse og ydmyghed overfor dig selv.
- Tolerance overfor dig selv og andre.
- At sætte grænser. Du har ret til at sætte grænser og hævde dem.
- Få viden om, hvordan vi fungerer som mennesker, og hvordan vi danner sympatier og antipatier for større forståelse af dig selv og i sidste ende andre.
- Reelle værktøjer der kan hjælpe dig online og offline.
- Alle forløb er individuelt skræddersyet til den enkelte klient.
Hvad gør, at jeg er særligt kvalificeret til at hjælpe dig, der lever meget af dit liv online?
- Jeg er uddannet coach og psykoterapeut.
- Jeg er selv gamer og har stort kendskab til e-sport, streaming og content creation.
- Jeg har været elitesportsudøver i mine teenageår.
- Jeg er far til to e-sportsatleter.
- Jeg har mere end 15 års erfaring med højintense arbejdsmiljøer med høje krav til både uddannelse og performance.
- Jeg har mere end 10 års erfaring med instruktørarbejde / coaching i højintense miljøer.
- Jeg har adgang til og selv udviklet værktøjer, der specifik vil kunne hjælpe dig, når arbejder online – uanset om det er som e-sportsatlet, streamer, content creator eller influencer.
Interesseret? Så kontakt mig via telefon for at aftale en uforpligtende, gratis opstartssamtale.
Ring nu
